Agontano Rosso Conero
1993
Garofoli

 

Fundet i Penge & privatøkonomi: Det glædelige set fra et forbrugersynspunkt skete, da denne - en af det eksklusive felts billigste flasker - her blev bedømt til den højeste pris. Med bred enighed om festvin, der rigeligt er pengene værd, vurderede seks af smagerne den til mere end prisen, og de to øvrige ville give 100-kroneseddel, som Højbro sælger den for.

Rosso Conero findes i Marche-provinsen nær Ancona på Adriaterhavskysten, og producenten Garofolier en af de bedste inden for appellationen. Denne Agontano er en ekstraordinært koncentreret vin, som kræver kraftig mad, og søger man lethed og elegance, er det ikke her, man skal søge.

Kommentarer: Stofrig og stor koncentration (Laursen). Virkelig mørk og ganske blød - omend ikke helt fornem (Schluter). Meget tæt, flot smag. God kvalitet i fin balance (Høy). En kraftig vin men god (Guillaume). En af mine favoritter med masser af struktur og garvesyre (Bækgaard). Bestemt kvalitet, men lidt "bøffet" (Peytz). Mørkest, men mangler bredde og længde (Rovsing). Koncentreret fylde og en stor vin - Australien? (Søndergaard).

 

 
Købt hos Højbro vinhandel for 100,00 kr.
2 Se også vin 2.